Frederikssundsvej

Ejerforeningen Frederikssundsvej 68 m.f. er vores boligforening med 166 lejligheder. Vi ligger på Frederikssundsvej 68A – 68I og Provstevej 2A- 2C, 2400 København NV. og består af to husblokke.

Før vi startede med ordningen med City Parkeringsservice, havde vi mange problemer med folk der parkerede i vores passage.
Specielt foran vores porte til gårdene, som fungerer både som brandveje og adgang for skraldemændene.

Selvom vi havde sat skilte op på portene med ”parkering forbudt”
Så sidste år efter at Peter Eliassen fra City Parkeringsservice havde henvendt sig til os, tog vi det op til generalforsamlingen. Vi blev enige om at gøre det til et forsøg, da ingen af os havde erfaring med parkeringsservice.

Vi startede blødt op i juni med ordningen. Vi havde før da informeret beboerne om vilkårene. Dem der har bil fik et plastickort med City Parkeringsservice logo på og med bilens registreringsnummer.

Alle i ejendommen fik gæstekort og alt forløb som planlagt. Peter Eliassen fortalte, at hvis nogen henvendte sig med en bøde, og de boede i ejendommen, så skulle vi henvende os til ham.
For som han sagde: det er dem der parkere ulovligt og ikke har noget med ejendommen at gøre som vi er ude efter.
Det viste sig hurtigt at folk forstod reglerne, og der var forbavsende få der henvendte sig og beklagede sig over en bøde.
 
City Parkeringsservice lagde det op til os at bestemme hvordan ordningen skulle være i ejendommen.
Vi kunne vælge at reservere de 14 p-pladser til bestemte biler lade alle have mulighed for at parkere. Vi valgte det sidste.
Ordningen med City Parkeringsservice har nu kørt lidt over et halvt år. Vores problemer med skraldemændene er forsvundet og folk der kommer hjem om aftenen har stadig en mulighed for at finde en parkeringsplads i passagen.

Folk er glade for ordningen og føler at Vores samarbejde med City Parkeringsservice fungere over alt forventning. Folk forstår at respektere vores regler for parkering i passagen – næsten.
Det bliver nok aldrig perfekt. Ordningen med Parkeringsservice er jo gratis, og det har også været en af Vores stærkeste argumenter over for beboerne.

Vi er sikre på, at samarbejdet med City parkeringsservice vil fortsætte, når vi tager ordningen op igen til generalforsamlingen i år, og vi ser frem til et godt samarbejde med City Parkeringsservice.

Med venlig hilsen
Ejerforeningen Frederikssundsvej 68 m.f,