|
Det har desværre vist sig, at henstilling af biler/køretøjer uden nummerplader i stigende grad er blevet et stort problem for ejere af private parkeringsarealer overalt i de større byer i Danmark.
Parkeringsselskaberne har altid stået magtesløse overfor denne problemstilling, da disse kun har restriktionsmulighed overfor biler/køretøjer hvor personoplysninger kan indhentes via centralregistret for motorkøretøjer. Dette faktum er der desværre mennesker der udnytter. Herved henstilles biler/køretøjer, ofte til stor gene og uden at overholde reglerne for parkering, på disse private parkeringspladser.
City Parkeringsservice har derfor indgået et treparts samarbejde med rigspolitiet og et privat bugseringsfirma med afdelinger i de fem største byer i Danmark. Samarbejdet består i, at City Parkeringsservice indberetter biler/køretøjer uden nummerplader til den lokale politikreds. Politiet vil rapportere en liste til det private bugseringsfirma, som vil fjerne bilerne/køretøjerne med en kranvogn inden for 12 timer. Bilerne/køretøjerne kan ved henvendelse til politiet udleveres ved en nærmere angivet adresse mod betaling af en afgift samt et gebyr. Måtte bilerne/køretøjerne ikke blive afhentet indenfor en givet tidsfrist, vil en taksator enten vælge at skrotte disse eller at sælge dem på aktion.
Forudsætningen for, at City Parkeringsservice kan tilbyde denne p-løsning er, at der bliver opsat tydelig skiltning, hvoraf disse restriktioner fremgår.
Denne service vil City Parkeringsservice kunne tilbyde både nye, såvel som eksisterende kunder, ganske uden beregning.
City Parkeringsservice har ikke nogen økonomisk interesse i bugseringen af biler/køretøjer, men vil naturligvis gøre krav imod den sidste registrerede ejer i forbindelse med den pålagte kontrolafgift.
|